Colonterapi

sycamore fliped

På nuværende henvises til klinik i Vejle

Hydroterapiklinikken,punktet

eller søg under colonterapi

Da jeg er i færd med denne uddannelse og derfor først kan tilbyde dig dette vigtige redskab senere - vil være på plads i løbet af år 2010 .

Men vores mavehjerne har dog så megen del i vores evne til at have et godt helbred, at jeg ønsker at formidle den viden, der på nuværende findes. Nedenstående er udgivet i et let læseligt sprogg - ønskes dybere forståelse henvises til at søge på nettet.

Under ; Mavehjernen eller Det enteriske nervesystem.

- men ellers blot fordyb dig blot i nedenstående artikel, for:

Hvornår har du sidst fået renset dit tarmsystem, gjort noget for at hele, elske eller tænke på din mave på den måde - evt fået en mavetarm- massage og skyllet kroppen igennem med saft, vand og helsebringende urter.

Har du spørgsmål eller ønsker at få en vurdering, om du er een af dem, der kan have gavn af en sådan kur. Så kan jeg sagtens guide og vejlede dig - også på nuværende.

 

Artikel:

Følelserne sidder i maven

Følelser har det med at gå i maven på os. Vi får sommerfugle i maven og mister appetitten, når vi er forelskede eller sorgfulde. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor reagerer vores mave på vores følelser?

Forklaringen skal findes i tarmenes nervesystem – det enteriske nervesystem – også kaldet ”mavehjernen”,

”Jeg får sommerfugle i maven” eller ”jeg stoler på min mavefornemmelse” er ikke bare noget, vi siger og mærker. Der er en fysiologisk forklaring på forbindelsen mellem vores mave og vores følelser. Nyere forskning viser, at maven har et særdeles omfattende nervesystem – kaldet det enteriske nervesystem. Dette system er forbundet med hjerne via nervestrenge.

Det enteriske nervesystem forgrener sig i tarmene og er så omfattende, at man også kalder det for ”mavehjernen”. Mavehjernens opbygning ligner på mange måder hjernens. Begge består af et komplekst netværk af nerveceller, receptorer, støtteceller og signalstoffer. Signalstoffer og hormoner, som man ellers kun mente fandtes i hjernen, har man fundet store mængder af i tarmen.

F.eks. befinder 95 % af nervesignalstoffet serotonin sig i tarmen. Serotonin har blandt andet til opgave at opretholde en normal psykisk balance, og det menes at være involveret i depressioner.

Alt tyder på, at psykiske processer og mave-tarmsystemet er tættere forbundet, end man hidtil har troet. De mange nyopdagelser har dannet baggrund for et nyt forskningsfelt, nemlig ”neurogastroenterologien” – oversat til dansk ”læren om nerve-, mave-, tarm-systemet”.

 

Maven – din anden hjerne

Hjernen i hovedet kender vi alle, men det er ret få der ved, at vi har en anden hjerne – en mavehjerne, der er et helt selvstændigt enterisk nervesystem med kun få tusinde nerveforbindelser til hjernen oppe i hovedet via vagusnerven.

De fleste kender til det ubevidste nervesystem, der består af en sympatisk og en parasympatisk del, der henholdsvis fremmer og hæmmer mange af vore systemer, blandt andet hjertet. Men vi har altså også en mavehjerne – et enterisk nervesystem, som kan fungere uafhængigt af resten af nervesystemet. Når vi har sunket vores mad, overtager mavehjernen den videre æltning, blanding med fordøjelsessafter, fremføring, regulering af mave-tarmhormonerne, optagelsen af næringsstoffer og siden tyktarmens funktion, lige til afføringen kommer ud.

Den er opbygget ligesom hjernen i hovedet, men der er et mere udbygget netværk af forbindelser mellem nerve- eller hjernecellerne. Det blev allerede opdaget i midten af 1800-tallet af den tyske nervelæge Auerbach, der i et mikroskop kiggede på tarmvæggen og fandt dette netværk mellem musklerne.

Mavehjernen er blandt andet en kontrolstation, der analyserer det, der kommer ned i maven og tarmene og indholdet af forskellige ting som fx salte. Den kontrollerer ligevægten mellem tarmhormonerne – peptiderne, sekreterne fra kirtlerne og ligevægten mellem sendebudsstofferne, også kaldet signalstoffer eller neurotransmittere. Den organiserer også forsvaret mod bakterier, vira og giftige ting, der kommer ned i maven. Kommer der fx gift eller sygdomsfremkaldende bakterier, åbnes der for sluserne af tarmsaft, der skyller de skadelige stoffer og bakterier ud af tarmen ved en voldsom diaré og evt. også opkastninger. Derfor forkert at stoppe opkastninger og diaré for tidligt.

70% af vores immunceller sidder i tarmene, og tarmene er fyldt med bakterier og svampe, der er meget vigtige for immunforsvaret, men kan skade, hvis tarmslimhinden bliver utæt, eller immunforsvaret svigter.

Peristaltikken, fremføringen af indholdet i tarmene, fungerer også, selvom nerverne til tarmafsnittene er skåret over (1899). Det foregår via trykfølsomme punkter i slimhinden. Der er hæmmende og aktiverende nervekredsløb, så det hverken går for hurtigt eller for langsomt.

Mavens nervesystem bruger de samme signalstoffer – neurotransmittere – som vores hjerne i hovedet. Ni tiendedele af humør-signalstoffet serotonin dannes fx i maven og bruges der. Der er derfor, vi kan blive deprimerede i maven. Neurotransmitterne overfører signaler mellem nerveceller som et ret indviklet kemisk sprog. Det er også derfor, at de nye midler mod depression, der hedder serotonin genoptagshæmmere – forkortet SSRI præparater, også med et dårligt navn kaldet ”lykkepiller” kan medføre mavesmerter. Årsagen er, at serotonin ikke som normalt genoptages i nerveenderne efter brugen, men hober sig op i tarmene.

Vi har sensorer – følere - hele vejen fra munden og til endetarmens lukkemuskel, der frigør de nødvendige kemiske stoffer, fx mavesyre og enzymer, der er vigtige for fødens nedbrydning.

Hvad der virker på hjernen i hovedet, virker også på mavehjernen, og der går flere budskaber fra mavehjernen til hoved-hjernen end omvendt. Tarmen taler til hovedet og kan påvirke humør og adfærd. Stimulation af vagusnerven har fx vist sig at have antidepressiv virkning og måske også fremme indlæring.

Hvis mavehjernen fejlfungerer, fx hvis man er overfølsom for noget i maden, kan der udløses en række symptomer, fx irritabel tyktarm, og en sygdom som fibromyalgi har også en sammenhæng med en dårligt fungerende mavehjerne. I det hele taget kan man finde årsagen til mange sygdomme i maven. Stress kan også i høj grad påvirke maven. Det hele foregår som nævnt ved hjælp af neurotransmitterne, og der er en overordnet styring, bl.a. gennem vores pinealkirtel – koglekirtlen, der styrer både nervesystem, hormonsystem og immunsystem.

Nedenstående info er en Artikel skrevet afTouchpoint.;

Ny forskning viser at vi har to hjerner, den vi kender i kraniet - men også en i maven. Maven kan få en depression eller en maniodepressiv psykose. Denne spændende viden om fordøjelsens nervesystem åbner nye muligheder for at supplere klassisk zoneterapi med behandling af nervesystemet ved fordøjelsesproblemer.

Af Peter Lund Frandsen og Dorthe Krogsgaard

Hvorfor får vi "sommerfugle i maven" før en optræden eller eksamen? Hvorfor giver dårlig fordøjelse ofte mareridt? Hvorfor er man begyndt at ordinere antidepressiv medicin mod mave-tarmsygdomme?

Indtil for nyligt har det været almindeligt accepteret at nervesystemet kan opdeles i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og det perifere nervesystem (hjernenervenerne, rygmarvsnerverne og deres udløbere). Nyere forskning viser at vi bliver nødt til at tilføje endnu en komponent, nemlig "mavehjernen" eller mere præcist "det enteriske nervesystem". Vi har to hjerner - kraniehjernen og "mavehjernen". De to hjerner er forbundet som siamesiske tvillinger, når den ene irriteres påvirkes den anden også.

Videnskaben underbygger alternativ viden

Denne viden er egentlig ikke så ny for alternative behandlere, som længe har vidst hvor vigtigt det er at indrage fordøjelsesystemet ved et væld af problemstillinger, nogle taler endda om at al regeneration udgår fra fordøjelseskanalen. Men det er spændende at denne viden nu underbygges af videnskaben. Et helt nyt forskningsfelt - neurogastroenterologien - er opstået. Den rivende udvikling drives især frem af penge fra medicinalindustrien, som selvfølgelig ser store muligheder i behandling af mave-tarmsygdomme med nye typer af nervemedicin, men ikke desto mindre kan de sammenhænge der opdages i høj grad udnyttes i den zoneterapeutiske behandling.

Lidt mavehjernefilosofi

At der er tætte forbindelser mellem fordøjelses- og nervesystemet har man kunnet aflæse i sproget i århundreder. Vi taler f.eks om at "fordøje ny viden". Man kan være "sulten på viden", og man kan minsandten også blive "mæt af information". Vi snakker også om "åndelig føde" og om at "fodre hjernen". På det mere psykologiske plan har vi talemåder som "at fordøje sine følelser", "det skal jeg lige tygge lidt på" eller "Jeg stoler på min mave".
Ser vi rent morfologisk på hjernen og maven er der jo også stor lighed mellem hjernens vindinger og tyndtarmens slyngninger, som bla. Hanne Marquardt har været inde på.


Figur 1: Formlighed mellem tarmslyngninger (A) og hjernevindinger (B)

Fordøjelsesproblemer hos ældre

Alle zoneterapeuter behandler fordøjelsesproblemer. En "Beskrivelse af zoneterapeuters klienter" fra 1993 viser at fordøjelsesproblemer er det næsthyppigste af de symptomer vi møder i klinikken kun overgået af problemer i bevægeappparatet.
Forstoppelse hos ældre mennesker, især kvinder, er et udbredt problem. Det kan være lidt vanskeligere at behandle hos ældre da mange faktorer er medvirkende, såsom manglende motion, for lidt vædske og for få grøntsager og frugt. Det letter heller ikke behandlingen at mange ældre tager forskellige og ofte vanedannende afføringsmidler.
Behandlingen af ældre og yngre med forstoppelse er i princippet den samme. Med den nye viden om "mavehjernen" er der nu åbnet for en ekstra dimension i behandlingen.

Behandling via nervesystemet

Ganske vist er underviseren i nervezoneterapi - Nico Pauli - fysioterapeut, men nervezoneterapien er ikke kun brugbar ved problemer i ryggen og andre steder i bevægeapparatet, den er i høj grad også en genvej ved behandling af organer. I både Trin I, II og III undervises i hvordan koblingen mellem organer og bevægeapparatet via nervesystemet bruges i behandlingen.
(Her kan du læse om kurser i nervezoneterapi).
Alle organer styres af nervesystemet derfor er det som zoneterapeut oplagt at supplere de klassiske organzoner med reflekspunkter der påvirker organernes nerveforsyning. Sidst i denne artikel viser vi nogle tips du kan afprøve i klinikken ved behandling af fordøjelsen/forstoppelse. Men først lidt mere om "mavehjernen".

Figur 2: Skematisk fremstilling af lagene i mave-tarmkanalens vægge. Nervevævet er farvet gult.

Mavehjernen og nervus Vagus

Mavehjernen findes i tarmsystemets vægge, hvor den ligger som to lag. Et mellem tarmvæggenes to muskellag og det andet lige under slimhinden. Det strækker sig gennem hele fordøjelseskanalen fra spiserøret til endetarmen.
Det har været gængs viden at fordøjelsessystemets overordnede aktivitet styres af det autonome nervesystem og at tarmvæggene indeholder nerveceller der koordinerer tarmenes æltende og fremførende bevægelser. Man har også vidst at tarmen af sig selv er i stand til at lave peristaltiske bevægelser hos hjernedøde patienter eller hos patienter der efter en ulykke har mistet nerveforbindelsen mellem tarm og hjerne.
Men det er først indenfor de seneste ti år man er blevet klar over hvor omfattende dette system egentlig er. Man har længe vidst at nervus Vagus (den vigtigste parasympatiske nerve der innerverer fordøjelessytemet) indeholder omkring 1000 enkelte nervefibre, men når man fornylig har prøvet at "tælle" antallet af nerveceller i tarmsystemet viser det sig at der er over 100 millioner. Det er flere end der findes i hele rygmarven! Hvis det sympatiske nervesystem og nervus Vagus styrer fordøjelsesprocesserne, hvad skal tarmene så bruge hundredetusinde gange så mange nerver til?

En deprimeret tarm

Den viden der indtil nu er indsamlet om "mavehjernen" eller "den lille hjerne" viser billedet af et selvstændigt arbejdende system. Det består af et komplekst netværk af nerveceller, receptorer, støtteceller og signalsstoffer, der på mange måder ligner hovedhjernen i sin opbygning. Mavehjernen overvåger og styrer alle aspekter af nedbrydning og optagelse af føden, men den har mange andre funktioner.
Den amerikanske forsker Michael D. Gershon har studeret forekomsten af kemiske signalstoffer (neurotransmittere) i tarmkanalen og opdagede at tarmen indeholder store mægder af stoffet serotonin. Før mente man at dette stof kun fandtes i hjernen, men det viste sig at 95% af kroppens serotonin faktisk befinder sig i fordøjelseskanalens nervesystem. Serotonin er bla. nødvendig for at opretholde en normal psykisk balance og menes at være involveret i depressioner. Derfor er man nu også begyndt at ordinere antidepressiv medicin mod mave-tarmsygdomme
Nu ved vi at samtlige af de dusinvis af signalstoffer og hormoner der findes i hjernen og rygmarven også er til stede i tarmen.

Mavedrømme

En interessant sammenhæng er iagttaget ved søvnstudier. Det er velkendt at hjernefunktionen under søvn foregår i en cyklus af ca. 90 minutters varighed. Under søvnen, hvor hjernen ikke modtager sansestimuli, producerer vi langsomme hjernebølger afbrudt af perioder med hurtige øjenbevægelser (REM-søvn). Nøjagtig det samme sker i tarmen, når der ikke er nogen føde at fordøje. Tarmens muskulatur laver langsomme sammentrækninger som afbrydes af hurtige muskelbevægelser. Også det foregår i 90-minutters intervaller.
Det er nærliggende at de to hjerner også påvirker hinanden under søvnen. Det er f.eks almindeligt at mennersker med forskellige tarmproblemer meget ofte har søvnbesvær eller urolig søvn.

Hvordan behandler man mavehjernen?

På grund af placeringen af det enteriske nervesystem i mave-tarmkanalens vægge vil man helt automatisk behandle det samtidig med at man behandler fordøjelsessystemets zoner, men med den nye viden har vi fået nogle flere muligheder for at forstå og udnytte sammenhænge mellem fordøjelsen og resten af kroppen.

En mere præcis behandling kan man få via nervezoneterapien, hvor man kan gå ind og påvirke de sympatiske og parasympatiske nerveforbindelser mellem hjerne og mavehjerne. Som eksempel har vi her udvalgt et par vigtige punkter (se figur 3):

Der offentliggøres hele tiden nye forskningsresultater, som afdækker flere af det enteriske nervesystems hemmeligheder, så det er med garanti ikke sidste gang vi hører om vores "anden hjerne".

Tænk på mavehjernen næste gang du behandler en tyktarmszone!

 

Fakta om mavehjernen

  • Indeholder 100 millioner nerveceller
  • Indeholder støtteceller af astrocyt-typen, der ellers kun findes i hjernen
  • Har receptorer for mekaniske bevægelser og kemiske stoffer
  • Indeholder alle neurotransmittorer som også findes i hjernen
  • Fungerer selvstændigt
  • Kommunikerer med hjernen via det autonome nervesystem
  • Påvirkes af nervemedicin
  • Kan få en "depression" eller "maniodepressiv psykose"

Henvisninger

  • Kurser i nervezoneterapi: Arrangeres afTouchpoint
  • Hansen, Mark Berner: Neurogastroenterologi, BookPartner, 2002
  • Gershon, Michael D.: The Second Brain: A Groundbreaking New Understanding of Nervous Disorders of the Stomach and Intestine, Perennial Press, 2000
  • Pauly, Nico: Kompendium i Nervezoneterapi Trin I-III, Touchpoint, 2002
  • Lewis, Ricki: Birth of a Discipline, The Scientist 10[10], May 13, 1996