Kosmologi

Da jeg læste denne lille næste artikel, fik jeg den tanke at måske er det at vi husker livet som en slags fortid, kun fordi vi er lys og partikler. Derved virker det som om, det vi er, kommer via tid.

- Da lyskilden, for at ses fra sin oprindelse ikke rejser hurtigt nok til at vi kan være ved hændelsen i det den sker. - derfor synes det som om tiden eksisterer. Men egentlig er det blot det mellemrum mellem vores øje og indre erkendelse og så evnen til at komme til lyskilden, der afgør hvor meget vi opfatter ting i tid

Så er vi i lyskildens centrum eksisterer der ingen fortid eller fremtid men alt er i et.

Dette selvfølgelig ud fra den baggrunds opfattelse, at jeg tror vi er een bevidsthed, der består på det synlige plan af svingninger og partikler. Og at vores bevidsthed er det som opretholder evnen til liv.

Og fuld bevidsthed, er at være tilstede i det vi er - i kernen af vores ultimative selv.

Som så organiserer sig ud fra, hvorledes vi absorberer og handler på det vi mærker, føler og møder hhv. indefra og udefra.

Og at jo mere vi kan lade bevidstheden i os træde frem og ikke hæmmes af en eventuel ubalance eller fejlopfattelse i sindet jo mere udvider universet inde i os sig - nøjagtig som forskerne opdager at universet udvider sig - jo mere disse forskere evner at se ..

 

På den måde er vi med til at bevidstgøre skabelsen.

Blot læs og se nedenstående.

Vil du vide mere så findes artiklerne under denne:

Rummet.dk

mvh Author

Kosmologi er læren om universet.

Altså ikke om alle de ting, der er i det, men om universets opbygning og udvikling.

Da lyset kun kan bevæge sig med en fast hastighed, betyder det, at dét lys man ser, når man zoomer ind, er ældre end det lys, der f.eks. kommer fra Solen.

Derfor ser man faktisk tilbage i tiden, når man kigger ud i rummet, og med Hubble kan vi se næsten helt tilbage til universets skabelse! Se længere nede under videoer.

 

Universets tidslinie

Nogle af de spørgmål, kosmologerne forsøger at svare på er: Hvor stort er universet? Hvor gammelt er det? Er der en overordnet struktur, der bestemmer hvordan alting er fordelt i rummet?

Fortiden og fremtiden

Kosmologer beskæftiger sig også med, hvordan universet er opstået, og hvad der vil ske med det i fremtiden.

Mørkt stof og energi

Og de prøver at lære mere om den gådefulde mørke energi, der tilsyneladende skubber på, så universet udvider sig hurtigere og hurtigere. Og om det mørke stof, som vi ikke kan se, men som der er meget mere af i universet end det almindelige stof, vi kan se.

Olbers paradoks

En af de mest berømte kosmologiske gåder handler om, hvorfor nattehimlen er mørk, hvis der er uendelig mange stjerner til at lyse den op. Det kaldes for Olbers paradoks.

 

Vi ser kun en lille del af universet

Langt størstedelen af universet består af det, vi kalder mørkt stof og mørk energi. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det og fordi ingen rigtig ved, hvad det er.

Mørkt stof

Omkring størstedelen af alt stof i universet er såkaldt mørkt stof. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det, og fordi ingen ved, hvad det består af.

Det mørke stof holder sammen på galakserne. Tyngdekraften fra massen af det synlige stof i en galakse er nemlig slet ikke nok til at holde stjernerne på plads. Der må være noget mere, som vi ikke kan se, og det er altså dette 'mere', astronomerne har døbt mørkt stof.

 

Cirkeldiagram over fordeling af stof og energi i universet

Mørk energi

Universet udvider sig, og det sker oven i købet med større og større fart. Det kræver en enorm energi hele tiden at få universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere, og endnu er der ingen, der er kommet med en god forklaring på, hvor alt den energi kommer fra. Derfor har fænomenet fået navnet mørk energi.


Før i tiden mente forskerne, at tyngdekraften fra den samlede masse i universet langsomt ville bremse udvidelsen og en dag få universet til at trække sig sammen igen. Men når vi kigger ud i universet, er der altså ikke meget, der tyder på, at det nogensinde vil ske. Tværtimod; universets udvidelse får som sagt mere og mere fart på. Det vil sige, at den mørke energi virker modsat tyngdekraften, som en slags anti-tyngdekraft.

 

 

Astrovideoer

Klik her for videoer

Hubble deepfield

Med rumteleskopet Hubble, kan astronomerne se længere ud i universet end nogensinde før.

Da lyset kun kan bevæge sig med en fast hastighed, betyder det, at dét lys man ser, når man zoomer ind, er ældre end det lys, der f.eks. kommer fra Solen.

Derfor ser man faktisk tilbage i tiden, når man kigger ud i rummet, og med Hubble kan vi se næsten helt tilbage til universets skabelse!

 

Liv i rummet

Jagten på liv

Ingen ved, om der er liv andre steder i Solsystemet end på Jorden, men nogle steder er sandsynligheden for at finde liv større end andre.

 Venus er for varm og for giftig for liv i dag, men i fortiden var planeten måske anderledes. Det er svært at vide, for lavaen fra gigantiske vulkanudbrud har slettet næsten alle spor af Venus' fortid.

Det er svært at forestille sig, at der skulle være liv på Venus i dag, fordi klimaet på planeten er så fjendtligt.

Den lille film viser en af Venus' mange vulkaner med flydende lava, som en kunstner forestiller sig, det har set ud.

Kan ses på dette link-.. Venus

Fortidens Venus lignede Jorden

Da Solen var yngre, lyste den ikke så kraftigt, og temperaturerne på Venus mindede nok om Jordens temperaturer i dag.

Nogle forskere mener, at der kan have været oceaner på Venus dengang. I det hele taget mindede Venus mere om Jorden, så måske var der også liv på planeten dengang?

Vi ved det ikke. Der skal mange flere rumsonder og meget mere forskning til, før vi kan svare på det spørgsmål.

Spor af forhistorisk liv

Desværre er det svært at få særligt meget at vide om Venus’ fortid, selv med det mest avancerede udstyr. Når vi vil lære noget om Jordens fjerne fortid, graver vi i jorden og undersøger gamle klipper. På den måde finder vi for eksempel knogler fra dinosauruser eller forstenede dyr fra urhavet. De ældste klipper på Jorden er 3,8 milliarder år gamle, og i dem har vi fundet spor af liv.

Overfladen på Venus

Enorme vulkanudbrud slettede Venus' fortid

På Venus er der ikke mange oldtidsminder at finde. For ½ milliard år siden gik en masse af planetens vulkaner pludselig i udbrud samtidigt, og flydende lava dækkede hele overfladen og ødelagde alle spor af fortiden.

Det er derfor svært at finde noget, der kan fortælle os om tiden før.

 

Dette billede af Venus' overflade er lavet ud fra radarmålinger af overfladen. Billedet viser Sif Mons, en af Venus' vulkaner. De fleste steder på Venus er i øvrigt opkaldt efter kvinder.

Kun på de højeste bjerge er der stadig håb om at finde klipper, der var i sikkerhed for de ødelæggende lavastrømme. Hvis vi kan finde sådan nogle klipper, kan de måske give os svar på, om vores fjerne slægtninge engang svømmede rundt i oceanerne på Venus.

Nogle forskere mener, at livet ikke opstod på Jorden, men kom hertil med kometer.

 

Uden supernovaer, intet liv.

Supernovaer giver liv

Uden supernovaer ville universet stort set kun bestå af de to simpleste grundstoffer brint og helium, og der ville ikke være noget liv.

Supernova

De tungere grundstoffer dannes i stjerner, og kun i de allerstørste stjerner, som bliver til supernovaer, dannes jern og de grundstoffer, der er tungere end jern.

Universets grundstoffabrikker

Når en supernova eksploderer, bliver de tunge grundstoffer kastet ud i rummet med stor fart, og de bliver en del af nye stjerner eller planeter.

Derfor ville hverken Jorden, mennesker, dyr eller planter eksistere uden supernovaer. Man kan sige, at supernovaer er universet grundstoffabrikker.

Universet består mest af brint og helium

De grundstoffer, der er tungere end jern, er meget sjældne, og skabes i det øjeblik, supernovaen eksploderer. I det hele taget består universet stadig mest af brint og helium, hele 98 % af alt eksisterende masse udgøres af disse to grundstoffer. Den fordeling, vi ser her på Jorden, er altså overhovedet ikke typisk for universet.  


Planeter, der kredser om andre stjerner kaldes exoplaneter.

Er der liv derude? Et af videnskabens største spørgsmål er, om der er liv andre steder i universet. (Optagelser af UFOer)

Fremmed planetLige siden det gik op for mennesket, at de lysende prikker på nattehimmelen er stjerner som Solen, har folk spekuleret på, om der er liv derude.

Her på Jorden ser vi i dag en mangfoldighed af liv med næsten uendelige variationer af meget komplekse skabninger. Men livet opstod formentligt i en langt mere simpel form.

Fra stjernestøv til civilisation

Vi ved ikke, hvordan livet opstod på Jorden, men nogen forskere mener, at uorganiske stoffer blev ramt af lynnedslag, som fik dem til at gå sammen og danne de organiske stoffer, som blev byggestenene til det liv, vi kender i dag.

Denne idé var grundlaget for et eksperiment, som Stanley Miller og Harold Urey udførte i 1953. De fyldte en kolbe med vand, metan, ammoniak og brint og varmede blandingen op, så gasserne cirkulerede rundt i systemet. Undervejs blev gasserne udsat for "lyn" i form af gnister skabt af højspændning.

I eksperimentet blev der skabt organiske molekyler som for eksempel aminosyrer og sukkerstoffer, samt andre molekyler, der kræves for at skabe DNA og RNA, men de fandt hverken DNA eller RNA i sig selv. Forsøget viste altså, at det er forholdsvist let at skabe byggestenene til liv, men det sidste skridt for at gøre noget levende er der stadig ingen, der har formået at genskabe. 

Skaberen af forsøget, Stanley Miller, bag kolben hvor lyn og gas mødes.

Astrobiologi, at lede efter det ukendte

Det er svært at lede efter noget, man ikke helt ved, hvordan ser ud, men det er tilfældet med jagten på liv andre steder i universet. Faktisk har vi ikke engang en ordentlig definition, der beskriver livet på Jorden, så det er svært at vide, hvad vi leder efter i rummet.

Kan liv opstå under ekstreme forhold?

På Jorden findes der liv de mest fjendtlige steder: dybt under havet ved undersøiske vulkaner, under isen på Antarktis og dybt nede i underjordiske huler, hvor Solens varme aldrig kommer. Livet ser ud til at kunne trives under ekstreme vilkår, som kunne minde om det vi ser på andre kloder i Solsystemet, men kan det også opstå der? Det ved vi ikke, og det er naturligvis vigtigt at kende svaret for at finde ud af, om liv for eksempel kunne opstå på den kolde og tørre Mars.

Skal liv nødvendigvis se ud som os?

Vi ved heller ikke, om livet kan optræde i andre former, end det gør her på vores planet. På Jorden er alt liv bygget op omkring grundstoffet kulstof, men måske kan liv også baseres på andre grundstoffer som for eksempel silicium? Igen kender vi ikke svaret.

Hvad bestemmer livets udformning?

Der er mange ting, som har gjort, at livet har udviklet sig præcist på den måde, det har her på Jorden. Solens størrelse, alder og afstand til Jorden har leveret grundlaget, men grundstoffer skabt af tidlige stjerner, som er eksploderet som supernovaer, har også været med til at bestemme, hvad der har eksisteret af byggesten til livet. Alle disse ting kan være anderledes på planeter omkring andre stjerner, og det vil have betydning for, hvordan eventuelt liv ser ud der.

 

Galakse